Tre elever med idéen Illionair fra Herningsholm Erhvervsgymnasium vandt Idékonkurrencen for ungdomsuddannelser ved Danish Entrepreneurship Award 2018

6700 innovative unge var torsdag samlet til en dag fyldt med gåpåmod og kreative idéer til Danish Entrepreneurship Award 2018. Herningsholm Erhvervsgymnasiumhavde sendt gruppen Illionair til Fredericia for at præsentere deres ide om en nytænkt filteringsmaskine. Gruppen kunne glade sætte kursen hjemad med førstepladsen i Idékonkurrencen for ungdomsuddannelser i bagagen.

Filtreringsmaskine i 2018 version
Det var tre meget overvældede studerende, der kunne gå på scenen og modtage førstepladsen og 10.000 kr. fra Otto Bruuns Fond.

Jonathan Skov, Sarah Kirstine Nielsen og Laura Gam var både overraskede og glade over sejren:

- Det er slet ikke gået op for os endnu. Men vi er så glade. Vores idé går ud på, at vi har taget den her filtreringsmaske, som man ser i Kina og gjort den meget mindre, mere effektiv og simpel. Og så kan den bruges flere gange og i forskellige situationer. Nu skal vi have udviklet vores prototype, så vi kan teste vores produkt, og blive klar til at gå i produktion og sælge, ” fortæller gruppen.

- Vi har lært meget om os selv i den her proces - især i forhold til vores drivkraft, og hvad vi kan hver især.

Største
konkurrence til Danish Entrepreneurship Award 2018
Idékonkurrencen er awardens største konkurrence med omkring 2000 deltagere. Konkurrencen er for unge fra grundskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, som hylder alle gode idéer. Deltagerne bliver bedømt på både skriftlig idébeskrivelse og pitch af dommerne fra erhvervslivet.

Danish Entrepreneurship Award 2018 er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Fredericia Kommune, og er en del af Global Entrepreneurship Week Denmark.