Videopitchkonkurrencen

Igen i år kan alle deltagere i Idékonkurrencen indsende en video og være med i Videopitchkonkurrencen.

Teknologi og digitale virkemidler spiller en større og større rolle i samfundet, også når det handler om entreprenørskab og gode idéer. I Videopitchkonkurrencen får deltagerne mulighed for at træne deres digitale kompetencer, da de her skal levere en video, der præsenterer deres idé og deres team. De skal vise, at de formår at balancere brugen af optagelser af dem selv med audiovisuelle virkemidler, så de på bedst mulig vis får skabt en levende og skarp fortælling om deres idé, deres team og de styrker og kompetencer, de har.

 

Ud over at træne digitale kompetencer er Videopitchkonkurrencen også et redskab til at lære at præsentere sig selv og blive bevidst om og træne sin egen fremtræden – alt sammen noget, der kan bruges direkte til både eksamen og jobsamtaler. 

 

Hvad og hvem?

Videopitchkonkurrencen er for alle studerende og elever, som deltager i Idékonkurrencen. For at være med i Videopitchkonkurrencen skal teamet have indtastet den skriftlige idébeskrivelse på ”Min side”. Videopitchkonkurrencen er dog en selvstændig konkurrence, som kører sideløbende med Idékonkurrencen, så bedømmelsen har ikke indflydelse på placeringen i selve Idékonkurrencen.

 

Hvad lægger vi vægt på i et videopitch?

Det handler om at lave et pitch på video, som fortæller om jeres idé, og om hvordan den skaber værdiDerfor kan I fokusere på faglig viden om jeres idé, målgruppe, data/undersøgelser eller andet, der understøtter idéen 

 

Videoen skal også fortælle om jeres team og de styrker og kompetencer, I har i teamet. 

 

Igennem videoen kan I altså skabe en fortælling, som ikke blot er en optagelse af jer, der står og taler, men som indeholder forskellige virkemidler som f.eks. animationer, billeder, grafik eller andre visualiseringer, der fremhæver de vigtigste pointer i jeres pitch. 
 

Det er altså ikke en reklamefilm, der skal laves, men en videopitch som potentielt kunne fremvises for nye  samarbejdspartnere og måske endda investorer.

 

Processen

Efter deadline bliver alle videoer set og fire finalister bliver udvalgt. Deres videoer bliver vist på storskærm til Danish Entrepreneurship Award og får kommentarer fra dommerpanelet. Den endelige vinder bliver udråbt, kommer scenen og får overrakt præmien. Man skal altså være tilstede til selve Awarden for at kunne vinde konkurrencen. 

 

Vinderen af Videopitchkonkurrencen er det team, som har formået at skabe den bedste historie om deres idé gennem digital formidling. Det er nødvendigvis ikke idéen med den største nyhedsværdi, der vinder.  

 

Deadline for at indsende jeres video er tirsdag d. 12. november 2019. Tilmeldingen åbner i august 2019.

 

Formelle krav for deltagelse 

  1. Teamet skal være tilmeldt Idékonkurrencen og har indtastet den skriftlige idébeskrivelse.  

  1. Teamet laver max. 2 minutters videopitch om deres idé og team. 

  1. Videoen er lavet af teamet selv. Professionel produktion er ikke tilladt.  

  1. Uanset sprog, skal der indsættes danske undertekster (også ved dansk video). Hvis videoen kommer i finalen, skal den vises på storskærm for et stort publikum, så det er nødvendigt med undertekster. Efter konkurrencen vil videoen evt. også blive brugt på Fonden for Entreprenørskabs social medier. 

  1. Videoen uploades til Youtube og listes som ”Public”. Kopiér videolinket og indsæt det i tilmeldingsformularen.

 

Brug for inspiration?

Der er masser af inspiration og gode råd til at lave en videopitch på Fondens Mikrolegat-side. Du finder siden her.