Det spirende fællesskab

I konkurrencen for de yngste elever, Projekt Edison, fik en gruppe 7. klasses elever fra Hellerup Skole i Gentofte en klar 2. plads for deres idé til at skabe grønne fællesskaber på tværs af generationer.

 

”Vi vil bekæmpe ensomhed på tværs af generationer gennem grønne fællesskaber, som vi vil skabe med drivhuse på tagene. Det skal skabe et grønt og bæredygtigt fællesskab, hvor man kan komme tættere på naturen. Vi fandt i vores research ud af, at der er rigtig mange unge og ældre, der er ensomme. Faktisk føler hver 7. ung sig ensom,” fortalte Liva Grønne og holdet bag Det Spirende Fællesskab, der var glade og overvældede over prisen.